* * * * *

Urantia bogen i Danmark

Home > 2. LOKALUNIVERSET > 44. De himmelske håndværkere

Copyright 2015 Urantia Foundation

* * * *

44. De himmelske håndværkere

URANTIA BOGEN - KAPITEL 44. DE HIMMELSKE HÅNDVÆRKERE

BLANDT æreskolonierne i hovedkvartersverdnerne i universet og dets forskellige dele finder man den unikke klasse af sammensatte personligheder som kaldes de himmelske håndværkere. Disse væsener er morontiarigernes og de lavere ånderigers mesterlige kunstnere og kunsthåndværkere. De er ånder og semiånder som er beskæftiget med morontiaudsmykning og åndelig forskønnelse. Disse håndværkere er fordelt ud over hele storuniverset - de findes i hovedkvartersverdnerne i superuniverserne, lokaluniverserne, konstellationerne og systemerne samt på alle sfærer som er etableret i lys og liv; men deres væsentligste aktivitetsområde er i konstellationerne og i særdeleshed i de syvhundred og halvfjerds verdener som omgiver hver hovedkvarterssfære.
    
Selvom deres arbejde næsten kan være uforståelig for det materielle sind er det vigtigt at forstå, at morontia- og åndeverdnerne ikke mangler egne former for ædel kunst og overjordisk kultur.

De himmelske håndværkere er ikke skabt som sådan; de er et udvalgt og rekrutteret korps af væsener som består af visse lærerpersonligheder hjemmehørende i centraluniverset og af deres volontørelever og som er udvalgt blandt de opstigende dødelige og talrige andre himmelske grupper. Det oprindelige lærerkorps bestående af disse håndværkere var en gang forordnet af den Uendelige Ånd i samarbejde med de Syv Herskerånder og bestod af syvtusinde instruktører fra Havona, tusinde til hver og en af de syv divisioner af håndværkere. Begyndende med denne kernegruppe har dette brillante organ af dygtige arbejdere af ånde- og morontiaopgaver udviklet sig under tidernes forløb.
    
Enhver morontiapersonlighed eller åndevæsen kan når som helst træde ind i de himmelske håndværkernes korps; dvs. ethvert væsen hvis rang ligger under de medfødte guddommelige Sønner. Guds opstigende sønner fra de evolutionære sfærer kan efter deres ankomst til morontiaverdnerne søge om optagelse i håndværker korpset, og hvis de er tilstrækkelig begavet kan de vælge en sådan livsbane for en længere eller kortere periode. men ingen kan tilslutte sig til de himmelske håndværkere for mindre end en tusindårs periode, et tusinde år af superuniverstid.
    
Alle himmelske håndværkere registreres i superuniversets hovedkvarter, men ledes af morontia vejledere i lokaluniversernes hovedstæder. De forordnes til følgende syv større aktivitetsgrupper af morontia vejledernes centrale korps som virker i hver lokalunivers hovedkvarters verden:

    1.   Himmelske musikere.

    2.   Himmelske gengivere.

    3.   Guddommelige bygmestre.

    4.   Tankeoptagere.

    5.   Energibehandlere.

    6.   Formgivere og forskønner.

    7.   Harmoniarbejdere.

De oprindelige lærere i disse syv grupper nedstammer alle fra de fuldkomne verdener i Havona, og i Havona findes mønstrene, møsterstudierne for alle faser og former af åndekunstneriske aktiviteter. Selvom det er en kæmpe opgave at forsøge overførelse af disse kunstformer fra Havona til verdnerne i rummet har de himmelske håndværkere forbedret deres teknik og dens udførelse for hver tidsalder. Som ved alle andre faser i opstigningsforløbet fordres det at de som er mest avancerede på et eller andet område vedvarende deler deres overlegne kundskab og dygtighed til deres mindre begunstigede kammerater.
    
I mansoniaverdnerne får i for første gang at se et glimt af disse transplanterede kunstformer, og deres skønhed og jeres påskønnelse af denne skønhed højnes og bliver klarere indtil i står i åndehallerne i Salvington og beskuer disse inspirerende mesterværker gjort af ånderigernes himmelske kunstnere.

Alle disse aktiviteter i morontia- og åndeverdnerne er virkelige. For åndevæsener er åndeverden virkelighed. For os er den materielle virkelighed mere uvirkelig. De højere former af ånder går uhindret gennem almindelig materie. Høje ånder reagerer ikke på noget som helst materielt, med undtagelse for visse grundenergier. For materielle væsener er åndeverden mere eller mindre uvirkelig; for åndevæsener er den materielle verden næsten helt uvirkelig, værende kun en skygge af ånderealiteternes substans.
    
Jeg kan ikke udelukkende med åndesynet fornemme den bygning, hvori denne beretning oversættes og optages. En Guddommelig Rådgiver fra Uversa som tilfældigvis befinder sig ved min side opfatter endnu mindre af disse rent materielle skabelser. Vi opfatter hvordan disse materielle strukturer ser ud for jer gennem at betragte en åndegenpart som vores medfølgende energitransformere præsenterer for vores sind. Denne materielle bygning er egentlig ikke virkelig for mig, et åndevæsen, men den er naturligvis meget virkelig og meget anvendelig for materielle dødelige.
    
Der findes visse typer af væsener som er i stand til at skelne hvad som er virkelig både for væsener i åndeverden og i de materielle verdener. Til denne klasse hører de såkaldte fjerde væsener blandt Havonaservitalerne og de fjerde væsener blandt mæglerne. Englene i tid og rum har også evnen til at skelne både åndevæsener og materielle væsener således som de opstigende dødelige har efter frigørelsen fra det kødelige liv. Efter at have nået de højere åndelige niveauer kan de opstigende genkende materielle, morontielle og åndelige realiteter.

Her sammen med mig findes også en Mægtig Budbringer fra Uversa, en opstegen med Retter fusioneret, engang dødelig, og han ser jer sådan som i er, og samtidig ser han den Enlige Budbringer, supernafen og andre himmelske væsener som er nærværende. Aldrig under jeres lange opstigning mister i jeres evne til at genkende jeres forbindelser fra tidligere eksistenser. Altid mens i stiger op langs livets stige indad bibeholder i evnen til at genkende og omgås med andre væsener fra jeres tidligere og lavere erfaringsniveauer. Hver ny oversættelse eller opstandelse bringer yderligere en gruppe af åndevæsener ind i jeres synsfelt uden på den mindste måde at fratage jer evnen til at genkende jeres venner og bekendte fra tidligere tilstande.
    
Alt dette gøres muligt i oplevelsen hos de opstigende dødelige af den indre Tankeretter. Gennem Tankeretterens bevarelse af kopierne af erfaringerne fra hele jeres liv kan i være forvisset om aldrig at miste nogen sand egenskab som i en gang havde, og disse Rettere gør hele rejsen med jer, som en del af jer, i virkeligheden som jer.

Men jeg har næsten opgivet håbet om at overføre til det materielle sind de himmelske håndværkernes arbejde. Jeg er tvungen til vedvarende at fordreje tanken og forvride sproget i et forsøg på at åbenbare for det dødelige sind virkeligheden i disse morontiahandlinger og nærmeste åndefænomener. Jeres forståelse kan ikke fatte og jeres sprog er utilstrækkeligt for at beskrive disse semiåndeaktiviteters betydning, værdi og indbyrdes forhold. Jeg påbegynder dette forsøg på at oplyse menneskesindet om disse realiteter bevidst om den fuldstændige umulighed det er for mig at være særlig vellykket i dette foretagende.
    
Jeg kan kun forøge at skitsere en grov parallel mellem de dødeliges materielle aktiviteter og de himmelske håndværkers mangeartet funktioner.  Hvis menneskeracerne på Urantia var mere avancerede indenfor kunst og andre kulturelle færdigheder, kunne jeg gå et skridt videre i et forsøg på at rette menneskesindet fra det materielle til det morontielle. Omtrent alt hvad jeg kan håbe at opnå er, at indskærpe kendsgerningen om at disse handlinger i morontia- og åndeverdnerne er virkelige.


1.   DE HIMMELSKE MUSIKERE

Med den begrænsede opfang som de dødeliges hørelse har, kan i næppe danne jer en opfattelse af morontiamelodier. Der findes endda et materielt område af smuk lyd, som menneskets høresans ikke opfatter, for ikke at nævne morontia- og åndeharmoniernes ufattelige omfang. Åndemelodierne er ikke materielle lydbølger men åndepulseringer som modtages af de himmelske personligheders ånder. Der findes en bredde i omfanget og en sjæl i udtryksformen samt en storhed i udøvelsen, forbundet med sfærernes melodi, som ligger helt udover menneskelig forståelse. Jeg har set millioner af henrykte væsener holdt i sublim ekstase mens områdets melodi strømmede ind over åndeenergien i de himmelske kredsløb. Disse vidunderlige melodier kan udsendes til de fjerneste dele af et univers.
    
De himmelske musikere er beskæftiget med frembringelse af himmelsk harmoni gennem manipulation af følgende åndekræfter:
 
    1.   Åndelig lyd - afbrydelse af åndestrømmen.

    2.   Åndelig lys - regulering og intensivering af lyset i de morontielle og åndelige verdener.

    3.   Energikollisioner - melodier som frembringes gennem dygtig behandling af morontia- og åndeenergierne.

    4.   Farvesymfonier - melodier af morontiafarvetoner; dette regnes for den højeste bedrift som de himmelske musikere frembringer.

    5.   Harmoni af tilknyttede ånder - selve arrangementet og tilknytningen af forskellige klasser af morontia- og åndevæsener frembringer majestætiske melodier.

    6.   Tankemelodier - at tænke åndelige tanker kan blive så fuldendt at det brister ud i Havona melodier.

    7.   Rummets musik - med korrekt indstilling kan melodier fra andre sfærer tages ind på universets udsendelseskredsløb.

Der findes over et hundrede tusinde forskellige måder at behandle lyd, farve og energi, forhold som kan sammenlignes med menneskers anvendelse af musikinstrumenter. Jeres dansegrupper repræsenterer uden tvivl et primitivt og grotesk forsøg af materielle væsener på at nærme sig den himmelske harmoni som fremkommes af væseners placering og arrangement af personligheder. De øvrige fem former for morontiamelodier opfattes ikke af de materielle kroppes sensoriske mekanisme.
    
Harmoni, musikken fra de syv niveauer af melodisk forening, er åndekommunikationens eneste universelle kode. Musik, således som de dødelige på Urantia forstår den, når sit højeste udtryk i skolerne i Jerusem, systemhovedkvarteret, hvor semimaterielle væsener undervises i lydens harmonier. Dødelige reagerer ikke på de andre former af morontiamelodier og himmelsk harmoni.

Værdsættelsen af musik på Urantia er både fysisk og åndelig; og jeres menneskelige musikere har gjort meget for at opløfte den musikalske smag for musik fra jeres tidligste forfædres barbariske ensformighed til de højere niveauer af lydens påskønnelse. De fleste dødelige på Urantia reagerer på musik i så stor udstrækning med de materielle muskler og så lidt med sindet og ånden; men der er imidlertid sket en stadig forbedring når det gælder påskønnelse af musik gennem mere end femogtredive tusinde år.

Klangfuld synkopering repræsenterer en overgang fra det primitive menneskes musikalske ensformighed til udtryksfuld harmoni og meningsfulde melodier af jeres senere tiders musikere. Disse tidligere typer af rytme stimulerer det musikelskende sind til at reagere uden at det medfører udøvelse af de højere intellektuelle sindsevner for påskønnelse af harmonier og derfor mere generelt tiltaler de umodne eller åndelige sløve individer.

Den bedste musik på Urantia er kun et flygtigt ekko af den fantastiske musik som høres af de himmelske medarbejdere til jeres musikere, men som kun efterlod brudstykker af disse harmonier af morontia kraften til bevaring som musikalske melodier af lydharmonier. Ånde-morontiamusik anvender ikke sjældent alle syv udtryks- og gengivningsformer, og derfor er menneskesindet meget handicappet i ethvert forsøg på at reducere disse melodier fra de højere sfærer til slet og ret noder af musikalsk lyd. En sådan indsats er omtrent som at forsøge at gengive lyden fra et stort orkester med hjælp af et eneste musikinstrument.
    
Selvom I har sammensat en del smukke melodier på Urantia har i ikke udviklet jer musikalsk tilnærmelsesvis så langt som på mange af jeres naboplaneter i Satania. Hvis Adam og Eva havde overlevet, så havde i haft virkelig musik; men harmoniens gave som var så stor i deres natur er blevet så fortyndet af slægtled med umusikalske tendenser, at man kun i et ud af tusinde dødeliges liv finder nogen større værdsættelse af harmonierne. Men vær ikke modløs; en dag kommer der en virkelig musiker frem på Urantia og mange mennesker bliver henrykte af de vidunderlige toner i hans melodier. Et sådan menneske kunne ændre kursen for en hel nation, endda for hele den civiliserede verden. Det er bogstavelig talt sandt at ” melodi har magt til at forandre hele verden”. For evigt vil musik forblive det universelle sprog for mennesker, engle og ånder. Harmoni er talt i Havona.


2.   DE HIMMELSKE GENGIVERE

Det dødelige menneske kan næppe håbe på mere end en mager og forvredet opfattelse af de himmelske gengivernes funktioner, som jeg skal forsøge at belyse gennem den grove og begrænsede symbolik i jeres materielle sprog. Ånde-morontiaverden har tusind og en ting af højeste værdi, ting værdig for gengivelse men ukendt på Urantia, oplevelser af en kategori af aktiviteter som knap ”er tænkt af det menneskelige sind”, disse realiteter som Gud har i vente til dem som overlever livet i kødet.

Der findes syv grupper af himmelske gengivere, og jeg skal forsøge at belyse deres arbejde med følgende klassificering:

    1.   Sangerne - harmoniserne som gengiver specifikke harmonier fra fortiden og fortolker den nuværende tidens melodier. Men alt dette sker på morontianiveau.

    2.   Farvearbejderne - de lysets og skyggernes kunstnere, som i ville kalde tegnere og malere, kunstnere, som foreviger flygtige scener og forbigående episoder for fremtidige morontiafornøjelse.

    3.   Lysafbillederne - skaberne som foretager optagelserne af de virkelige semiåndefænomener; filmens levende billeder udgør en meget grov illustration af dette.
    4.   Fremførerne af de historiske skuespil - dem som dramatisk gengiver de afgørende begivenheder i universets arkiver og historie.

    5.   De profetiske kunstnere - dem som projicerer historiens betydning ind i fremtiden.

    6.   Beretterne af livets historie - dem som viderefører livserfaringens mening og betydning.  Projiceringen af nuværende personlig erfaringer ind i fremtidens opfyldelses værdier.

    7.   De administrative skuespillere - dem som anskueliggør betydningen af regeringsfilosofien og den administrative fremgangsmåde, de himmelske dramatikere af suverænitet.

De himmelske gengivere samarbejder meget ofte og effektivt med omvekslingslederne i at kombinere gengivelsen i hukommelsen med visse former af sindshvile og personligheds omdirigering. Foran morontiakonklaverne og åndesammenkomsterne forener disse gengivere sig blandt andet i vældige dramaforestillinger, som skildrer formålet med sådanne samlinger. Jeg bevidnede for nylig en sådan storslået præsentation, hvor mere end en million skuespillere fremførte en rækkefølge af et tusinde scener.
    
De højere intellektuelle lærere og overgangsministre anvender gerne og effektivt disse forskellige grupper af gengivere i deres morontielle uddannelsesaktiviteter. Men ikke alle deres anstrengelser er helliget forbigående anskueliggørelse; meget, virkelig meget af deres arbejde er af permanent karakter og kommer for altid til at bestå som en arv i al fremtid. Så mangesidige er disse håndværkere, at når de samles i stor mængde kan de opføre en hel tidsalder på ny og i samarbejdet med de serafiske ministre kan de faktisk afbilde åndeverdens evige værdier for de dødelige seere i tiden.

                    
3.   DE GUDDOMMELIGE BYGMESTRE

Der findes byer ”hvis bygmestre og skabere er Gud”. I form af åndeligt modstykke har vi alting som i dødelige er familiær med og uudsigeligt mere. Vi har boliger, åndebekvemligheder og morontianødvendigheder. For enhver materiel tilfredsstillelse som mennesker er i stand til at nyde har vi tusindvis af åndelige realiteter som beriger og udvider vores tilværelse. De guddommelige bygmestre fungerer i syv grupper:

    1.   De som planlægger og bygger boliger - dem, som konstruerer og omformer de boliger som er bestemt til enkelte individer og arbejdsgrupper. Disse morontia- og åndeboliger er virkelige. De vil være usynlige for jeres korte synsfelt, men for os er de meget virkelige og smukke. I en vis udstrækning får alle åndevæsener sammen med bygherrerne muligheden af at deltage i planlægningen og skabelsen af visse detaljer i deres morontia- og åndeboliger. Disse hjem er indrettet og udsmykket efter de behov som morontia- og åndevæsenerne har som skal bo i dem. Der findes rigeligt med variation og omfattende muligheder for individuelle udtryksformer i alle disse konstruktioner.

    2.   De som bygger erhvervsbygninger - dem, som er beskæftiget med at planlægge og udføre bygningerne for de regulære og rutinemæssige arbejdere i ånde- og morontiaverdnerne. Disse bygherrer kan ligestilles med dem som opfører værksteder og andre industrielle anlæg på Urantia. Overgangsverdnerne har en behørig økonomi som indebærer gensidig tjenende og specialiseret arbejdsfordeling. Vi gør ikke alle alting; der findes forskellighed i opgaverne blandt morontiavæsnerne og de udviklende ånder, og disse bygherrer af erhvervsbygninger bygger ikke kun bedre værksteder men bidrager også til at arbejdernes erhvervsdygtighed stiger.

    3.   De som bygger afslapningsbygninger. Enorme bygningsværker udnyttes under hvileperioderne. Dødelige ville kalde dette for rekreation og i en særlig betydning, leg. Der er sørget for egnede rammer for omvekslingslederne, humoristerne i morontiaverdnerne, de overgangssfærer hvorpå uddannelsen af opstigende væsener finder sted men som for nylig er forflyttet fra de evolutionære planeter. Selv de højere ånder helligere sig til en vis form af erindrings humor under deres perioder af åndelig genopladning.

    4.   De som bygger tilbedelsesbygninger - de erfarne arkitekter som opfører ånde- og morontiatempler. Alle verdener for de dødeliges opstigning har templer for tilbedelse, og de er de mest udsøgte skabelser i morontiaverdnerne og på åndesfærerne.

    5.   De som bygger undervisningsbygninger - de som bygger hovedkvarterne for morontiauddannelse og avanceret åndelærdom. Vejen er altid åben til at skaffe sig mere viden, at få yderligere information om ens nuværende eller fremtidige arbejde samt for universel kulturel viden, information afset til at gøre opstigende dødelige mere intelligente og effektive borgere i morontia- og åndeverdenerne.

    6.   Morontiaplanlæggerne - dem, som bygger for at koordinere sammenslutningen mellem alle personligheder fra alle verdner, som de er på ethvert givet tidspunkt tilstede på enhver given sfære. Disse planlæggere samarbejder med Morontiastyrkens Vejledere for at berige koordineringen af det fremadskridende morontialiv.

    7.   De som bygger offentlighedens bygninger - de håndværkere som planlægger og bygger de forsamlingspladser som er afset til andet end tilbedelse. Store og storslået er disse fælles forsamlingsbygninger.
    
Selvom hverken disse strukturer eller deres udsmykning ville være rigtig virkelige for de materielle dødeliges sindsopfattelse er de højst virkelige for os, I ville være ude af stand til at se disse templer, hvis I kunne være der i jeres kødelige skikkelse; ikke desto mindre findes alle disse supermaterielle skabelser virkelig der og vi skelner dem helt klart og lige så fuldt ud nyder vi dem.

                
4.   TANKEOPTAGERNE

Disse håndværkere helliger sig til at bevare og gengive verdnernes høje tanker, og de fungerer i syv grupper:

    1.   Tankebevarerne. Disse håndværkere helligere sig bevaringen af de højere tanker i verdenerne. I morontiaverdnerne samler de virkelig sjælevirksomhedens perler. Inden jeg først kom til Urantia så jeg optagelser og hørte informationsudsendelser om de idéer som en del store tænkere på denne planet har givet ophav til. Tankeoptagerne bevarer sådanne noble idéer på Uversa sproget.

Hvert superunivers har sit eget sprog som tales af dets personligheder og er fremherskende i alle dets sektorer. I vores eget superunivers kaldes det Uversa tungemål. Hvert lokalunivers har også deres eget sprog. Alle de højere væsenklasser i Nebadon er tosproglige og taler både Nebadons og Uversas sprog. Når to individer fra forskellige lokaluniverser mødes kommunikerer de på Uversa tungemål; hvis den ene af dem imidlertid nedstammer fra et andet superunivers må de ty til en tolk. I centraluniverset er der meget lidt behov for et sprog; her råder fuldendt og næsten fuldkommen forståelse; der er det eneste Guderne man ikke helt forstår. Vi har lært at et tilfældigt møde i Paradiset åbenbarer mere af gensidig forståelse end hvad der kan overføres med nogen af de dødeliges sprog på tusind år. Selv i Salvington ”kender vi ligesom vi selv er kendt”.
    
Evnen til at oversætte tanken til sprog på morontia- og åndesfærerne overgår de dødeliges forstand. Den hastighed med hvilken vi overfører tanken til en bestående registrering kan af optagelseseksperterne forøges til en grad svarende til over en halv million ord eller tankesymboler, som kan registreres på et minut af urantiatid. Disse universets sprog er langt mere komplet end sprogene i de udviklende verdner. Begrebssymbolerne i Uversa omfatter mere end en milliard tegn, selvom grundalfabetet kun indeholder halvfjerds symboler. Nebadons sprog er ikke så fuldt udviklet, grundsymbolerne eller alfabetet omfatter otteogfyrre tegn.

    2.   Begrebsoptagerne. Denne anden gruppe af optagere er beskæftiget med bevarelse af begrebsbilleder, idé mønstre. Dette er en form for permanent optagelser ukendt i de materielle verdener, og med denne metode kan jeg tilegne mere viden på en time af jeres tid end hvad i kan indhente gennem læsning af almindelig skreven tekst på hundrede år.

    3.   Ideografioptagerne. Vi har det tilsvarende til både jeres skrevne og talte ord, men i bevarelsen af tanker anvender vi sædvanligvis begrebsafbildning og ideografiske fremgangsmåder. De som bevarer ideografierne kan forbedre begrebsoptagernes arbejde tusindfold.

    4.   Veltalenhedens initiativtagere. Denne gruppe af optagere er beskæftiget med at bevare tanker for gengivelse gennem veltalenhed. Men på Nebadons sprog kan vi, på en halv times tid, dække hele livets indhold hos en dødelig på Urantia. Jeres eneste håb om at forstå disse handlinger består i at standse op og tænke over, hvordan jeres uorganiseret og forvansket drømmeliv fungerer - hvordan i kan på nogle få sekunder kan rejse gennem flere år af erfaring i disse natlige fantasier.
    
Talekunsten i åndeverden er en af de udsøgte nydelser som venter jer som kun har hørt de uslebne og vaklende højtidelige taler på Urantia. I talerne i Salvington og Edentia findes der en musisk harmoni og en udtrykkende velklang som er inspirerende udover al beskrivelse. Disse brændende tanker er som perler af skønhed i diademet af herlighed. Men jeg kan ikke gøre det! Jeg kan ikke formidle til det menneskelige sind bredden og dybden af disse realiteter i en anden verden!

    5.   Informations udsendningslederne. Udsendelserne fra Paradiset, superuniverserne og lokaluniverserne står under almindelig opsyn af denne gruppe af tankebevarer. De virker som censorer, redaktører og koordinatorer af det materiale som udsendes; de tilpasser alle udsendelser fra Paradiset til superuniverset og tilpasser og oversætter Dagenes Ældstes udsendelser til de enkelte sprog i lokaluniverserne.
    
Lokaluniversernes udsendelser skal også modificeres for at kunne modtages af systemerne og de enkelte planeter. Overføringen af disse rumrapporter overvåges grundigt, og modtageren sender altid en kopi tilbage til afsenderen for at man kan være sikker på, at hver rapport er blevet retmæssig modtaget i hver verden i et givet kredsløb.  Disse informations udsendningsledere er tekniske eksperter i anvendelsen af rummets strømme for informationsformidlingen af alle slags.

    6.   Rytmeoptagerne. Urantianerne ville uden tvivl betegne disse håndværkere som digtere, selvom deres arbejde afviger meget fra og næsten uendeligt overskrider jeres poetiske præstationer. Rytme er mindre anstrengende for både morontia- og åndevæsener, og derfor forsøger man ofte at højne effektiviteten, så vel som at øge fornøjelse gennem rytmisk udførelse af mange opgaver. Jeg kan kun håbe, at I ville være i stand til at høre nogen af de poetiske udsendelser fra sammenkomsterne i Edentia og nyde farve- og tonerigdommen hos konstellationens genier som er mestre i denne udsøgte form for selvudfoldelse og social harmonisering.

    7.   Morontiaoptagerne. Jeg er i vildrede over, hvordan jeg for det materielle sind skal kunne anskueliggøre funktionen af den vigtige gruppe af tankeoptagere som er tilknyttet arbejdet med at bevare helhedsbillederne af forskellige grupperinger af morontiaanliggender og åndetransaktioner; groft illustreret er de overgangsverdnernes gruppefotografer. De bevarer for fremtiden de afgørende begivenheder og sammenhænge i disse på hinanden følgende tidsepoker og opbevarer dem i morontiaregisterhallernes arkiver.


5.   ENERGIBEHANDLERNE

Disse interessante og effektive håndværkere har at gøre med enhver slags energi; fysisk, sindsmæssig og åndelig.

    1.   Den fysiske energis behandlere. Behandlerne af den fysiske energi tjener under lange tider hos styrkelederne og er eksperter i at behandle og kontrollere mange faser af fysisk energi. De forstår sig på de tre grundlæggende strømme og de tredive underordnede energiformer i superuniverserne. Disse væsener er til uvurderlig hjælp for Morontiastyrkens Vejledere i overgangsverdenerne. De er ihærdige udforskere af Paradisets kosmiske projektioner.

    2.   Sindsenergiens behandlere. Disse er eksperter på kommunikation mellem morontiavæsener og andre typer af intelligente væsener. Denne form for kommunikation mellem dødelige eksisterer praktisk taget ikke på Urantia. De er specialister som fremmer evnen hos de opstigende morontiavæsener til at kommunikere med hinanden, og deres arbejde omfatter talrige enestående eventyr i intellektforbindelse som ligger langt udover min evne til at anskueliggøre for det materielle sind. Disse håndværkere er ivrige udforskere af den Uendelige Ånds sindskredsløb.

    3.   Den åndelige energiens behandlere. Behandlerne af åndelig energi er en spændende gruppe. Den åndelige energi fungerer efter bestemte love, ligesom den fysiske energi. Det betyder, at et studium af åndekraften sikrer en holdbare konklusion og at den kan behandles nøjagtig ligesom man kan med de fysiske energier. Der findes præcis lige så sikre og pålidelige love i åndeverden som de der råder i de materielle verdener. Under de seneste par millioner år er mange forbedrede metoder til indtagelse af åndelig energi fremkommet af disse udforskere af den Evige Søns grundlove som styrer tilpasningen af åndeenergi som anvendes til morontia- og andre klasser af himmelske væsener overalt i universerne.

    4.   Sammensætningsbehandlerne.  Dette er en eventyrlig gruppe af veluddannede væsener som helligere sig til den funktionelle sammenslutning mellem de tre oprindelige faser af guddommelig energi manifesteret overalt i universerne som fysiske, sindsmæssige og åndelige energier. De er kloge personligheder som i virkeligheden forsøger at opdage Gud den Højestes univers tilstedeværelse, for i denne Guddomspersonlighed må den erfaringsmæssige forening af al guddommelighed i storuniverset ske. I en vis udstrækning har disse håndværkere under de senere tider haft en vis fremgang.

    5.   Transportrådgiverne. Dette korps af tekniske rådgivere til transportseraferne er særdeles dygtige i at samarbejde med stjerneforskerne i udarbejdelsen af ruter og i øvrigt assistere transportcheferne i rummets verdener. De er de trafikale tilsynsførende af sfærerne og de findes på alle beboede planeter. Urantia betjenes af et korps på halvfjerds transportrådgivere.

    6.   Kommunikationseksperterne. Urantia betjenes ligeledes af tolv teknikere for interplanetariske og interuniverselle kommunikation. Disse væsener med lang erfaring er eksperter, når det gælder viden om lovene for udsendelser og forstyrrelser hvad angår kommunikation mellem de forskellige riger. Dette korps er beskæftiget med alle andre former af rummeddelelser end de som Tyngdekraftsbudbringerne og de Enlige Budbringer fremfører. På Urantia må meget af deres arbejde ske over ærkeenglenes kredsløb.

    7.   Hvilelærerne.  Guddommelig hvile er forenet med processen for indtagelse af åndelig energi. Morontia- og åndeenergien må genopfyldes lige så sikkert som den fysiske energi, men ikke af samme årsager. Jeg er nødtvungen til at anvende grove illustrationer i mine forsøg på at oplyse jer; ikke desto mindre, må vi fra åndeverden fra tid til anden ophøre med vores sædvanlige aktiviteter og begive os til passende steder, hvor vi går ind i den guddommelige hvile og således genvinder vores formindskede energier.
    
I får jeres første lektion om disse sager, når I er nået mansoniaverdnerne efter at I er blevet morontiavæsener og begyndt at få erfaring i de procedurer, der anvendes i åndelige anliggender. I har viden om den inderste kreds i Havona og om at pilgrimmene fra rummet, efter at de har gennemkrydset de foregående kredse, føres ind i Paradisets lange og genopfriskende hvile. Dette er ikke kun et teknisk krav for overføringen fra livsforløbet i tiden til tjeneste i evigheden, men det er også en nødvendighed, en form for hvile som kræves for at erstatte de energitab som følger med opstigningserfaringens sidste skridt og for at lagre reserver af åndestyrke for næste forløb i den endeløse karriere.

Disse energibehandlere fungerer også på hundredvis af andre måder, alt for talrige til at blive katalogiseret, såsom at rådføre sig med serafer, keruber og sanober vedrørende de mest effektive måder for indtagelse af energi og om hvordan man opretholder den mest fordelsagtige balance af forskellige rettede kræfter mellem de aktive keruber og de passive sanober. På mange andre måder er disse eksperter til hjælp for morontia- og åndevæsener i deres forsøg på at forstå den guddommelige hvile, som er så væsentlig for den effektive udnyttelse af de grundlæggende energier i rummet.


6.   FORMGIVERNE OG FORSKØNNERNE

Hvor ville jeg ønske at jeg kunne beskrive disse enestående håndværkers udsøgte arbejde! Ethvert forsøg fra min side på at forklare åndeforskønnelsens arbejdet ville kun genkalde i det materielle sind jeres egne ynkelige, men agtværdige bestræbelser i denne retning i sindets og materiens verden.
    
Selvom dette korps funktionelt omfatter over et tusind underafdelinger inddeles det i følgende syv større hovedgrupper:

    1.   Farvekunstnerne.  Det er dem, som får de ti tusind farvetoner fra åndeafspejling til brusende at fremføre deres udsøgte budskaber om harmonisk skønhed. Der findes i menneskers erfaring ingenting andet end farveopfattelsen som disse aktiviteter kan sammenlignes med.

    2.   Lydformgiverne. Åndebølger af forskellig identitet og morontiapåskønnelse afbildes af disse, der giver form til det som i ville kalde lyd. Disse impulser er i virkeligheden de storslåede afspejlinger fra de himmelske hærskarers nøgne og lysende åndesjæle.

    3.   Følelsesformgiverne. Disse følelsens forstærkere og konservatorer er dem, som bevarer morontiastemningerne og guddommelighedsfølelserne for studier og opbyggelse af tidens børn og for morontiafremadrykkende og avancerede ånders inspiration og forskønnelse.

    4, Duftkunstnerne. Denne sammenligning af himmelske åndeaktiviteter med den fysiske genkendelse af kemiske dufte er virkelig uheldig, men de dødelige på Urantia ville næppe kunne forstå denne virksomhed under noget andet navn. Disse kunstnere skaber deres forskellige symfonier for opbyggelse og glæde for de avancerende lysets børn. I har ingenting på jorden som denne type af åndelig storhed tilnærmelsesvis kan sammenlignes med.

    5.   De tilstedeværende forskønner. Disse håndværkere er ikke beskæftiget med kunsten at dekorere sig selv eller med måden at forskønne de skabte. De helliger sig frembringelsen af mangfoldige og glædesfyldte reaktioner hos enkelte morontia- og åndevæsener ved at dramatisere betydningen af indbyrdes forhold gennem de positionsværdier som tildeles forskellige morontia- og åndeklasser ved de blandede sammenspil af disse forskelligartede væsener. Disse kunstnere arrangere overmaterielle væsener således som i ville arrangere levende musiknoder, dufte og seværdigheder og kombinere dem derefter til lovprisende hymner.

    6.   Smagsformgiverne. Og hvordan kan man berette for jer om disse kunstnere! Forsigtigt kunne jeg foreslå, at de forbedrer morontiasmagen, og at de også forsøger at højne påskønnelse af skønhed gennem skærpelse af de udviklende åndesanser.

    7.   Morontiasyntetiserne. Disse er mesterlige fagfolk, der, efter at alle andre har bidraget på deres måde, lægger den kulminerende og afsluttende finpudsning af morontiaensemblerne og således opnås en inspirerende fremstilling af det guddommelige smukke, en bestående inspiration for åndevæsener og deres morontiamedarbejdere. I må dog vente til i bliver fri fra jeres dyrekrop inden i kan begynde at danne jer en opfattelse om den kunstneriske glans og æstetiske skønhed i morontia- og åndeverdnerne.


7.   HARMONIARBEJDERNE

Disse kunstnere er ikke beskæftiget med musik, maling eller noget som helst lignende, hvilket i sikkert kunne formode. De er beskæftiget med at behandle og organisere specialiserede kræfter og energier som findes i åndeverden, men som de dødelige ikke kender til. Hvis jeg havde den mindste smule basis for sammenligning ville jeg forsøge at anskueliggøre dette enestående område af åndeaktiviteter, men jeg fortvivler - der findes ingen håb om at bibringe det dødelige sind denne sfære af himmelsk kunstfærdighed. Ikke desto mindre, det som ikke kan beskrives kan dog antydes.
    
Skønhed, rytme og harmoni er intellektuelt associerede og åndelig beslægtede, Sandhed, faktum og relation er intellektuelt uadskillelige og forbundet med de filosofiske opfattelser om skønhed. Godhed, retfærdighed, og retskaffenhed er filosofisk indbyrdes og åndeligt forbundet sammen med levende sandhed og guddommelig skønhed.   
    
Kosmiske opfattelser af sand filosofi, skildringen af himmelsk kunstfærdighed eller de dødeliges forsøg på at skildre menneskers opfattelse af guddommelig skønhed kan aldrig blive helt tilfredsstillende, hvis sådan et fremskridts forsøg af et skabt væsen er uforenet. Disse udtryk for den guddommelige indre trang indeni det udviklende væsen kan være intellektuelt sandt, emotionelt smukt og åndelig gode; men den virkelige sjæls udtryk er fraværende medmindre disse sandhedens realiteter, skønhedens betydninger og godhedens værdier forenes i kunstnerens, videnskabsmandens eller filosoffens livserfaring.
    
Disse guddommelige kvaliteter er fuldkommen og absolut forenet i Gud. Og hvert menneske eller engel som kender Gud har potentialet for ubegrænset udtryk af sig selv på vedvarende stigende niveauer af forenet selvvirkeliggørelse gennem det forhold som indebærer en aldrig ophørende anstrengelse efter at blive som Gud - ved gennem den evolutionære erfaring erfaringsmæssigt at forene evig sandhed, universel skønhed og guddommelig godhed.


8.   DE DØDELIGES STRÆBEN OG MORONTIAFREMGANGE

Selvom de himmelske håndværkere ikke personligt arbejder på de materielle planeter, såsom Urantia, kommer de fra tid til anden fra systemets hovedkvarter for at tilbyde hjælp til de af naturen begavede individer blandt de dødeliges racer. Når de er således forordnet arbejder disse håndværkere midlertidigt under tilsyn af de planetariske fremskridtsengle. Serafskarerne samarbejder med disse håndværkere i forsøget på at hjælpe de dødelige kunstnere, som har medfødte talenter og som også har Rettere med særlig og tidligere erfaring.
    
Der findes tre mulige kilder til særlige menneskelig evne: Dybest set, findes der altid det naturlige eller medfødte anlæg. Særlige anlæg er aldrig vilkårlig gave fra Guderne; der findes altid en nedarvet grund for hver fremtrædende talent. Foruden denne naturlige evne, eller rettere som et tillæg til den, kan Tankeretteren bidrage med sin ledelse hos de individer, i hvis indre Retteren kan have haft virkelige og ægte erfaring indenfor disse områder i andre verdner og hos andre dødelige væsener. I de tilfælde hvor både menneskesindet og den indre Retter er usædvanlig dygtige kan åndehåndværkerne uddelegeres til at virke for harmoniseringen af disse talenter og i øvrigt assistere og inspirer disse dødelige til at forsøge at finde vedvarende mere fuldkomne idealer og til at forsøge at anskueliggøre disse idealer på en mere ophøjet måde til opbyggelse for hele verden.

Der findes ingen kasteinddeling i åndehåndværkernes rækker. Uanset hvor ringe jeres oprindelse er så får i, hvis I har evne og gaven til at kunne udtrykke den, tilstrækkelig med anerkendelse og modtager behørig påskønnelse under jeres opstigning langs stigen af morontiaerfaring og åndelig opnåelse. Der findes ingen handicap af menneskers arveanlæg eller nogen brist i den dødeliges omgivelser som morontiaforløbet ikke til fulde vil komme til at kompensere og helt fjerne. Og hele tilfredsstillelsen som kunstfærdig fremgang og udtryksfuld selvvirkeliggørelse giver vil ske af jeres egne personlige anstrengelse under tiltagende fremskridt. Til sidst kan den evolutionære middelmådighedens anstrengelser blive virkeliggjort. Selvom Guderne ikke vilkårligt forfordeler talenter og evner til tidens børn sørger de faktisk for, at alle deres ædle længsler får deres tilfredsstillelse og for at alle menneskers trang efter at udtrykke sig overjordisk bliver tilfredsstillet.
    
Men ethvert menneskevæsen burde imidlertid huske: Mange ambitioner om at udmærke sig, som piner de dødelig under deres kødelige liv, består ikke hos disse samme dødelige under deres morontia- og åndelivskarriere. De opstigende morontiadødelige lære sig socialt, at tilpasse deres tidligere rent selviske ønsker og egoistiske ambitioner. Ikke desto mindre, så vil i efter at have erhvervet sand mota-indsigt under morontialivsforløb og hvis du stadig ønsker at gøre det som i så inderligt ønskede at gøre på jorden, men som omstændighederne ihærdigt forhindrede, da vil i helt sikkert få enhver mulighed til fuldt ud at tilfredsstille jeres længe nærede ønsker.
    
Inden opstigende dødelige forlader lokaluniverset for at påbegynde deres åndelige livsforløb vil de være mættet hvad angår enhver intellektuel, kunstnerisk og social længsel eller sand ambition som nogensinde kendetegnede deres dødelige eller morontielle eksistensplan. Dette er opnåelsen af ligestilling i spørgsmålet om tilfredsstillelsen i at udtrykke sig og i at virkeliggøre sig men ikke opnåelsen af identisk erfaringsmæssig status eller den fuldstændige udslettelse af karakteristisk individualitet hvad angår dygtighed, teknik og udtryk. Men den nye åndelige forskel i spørgsmålet om personlig erfaringsmæssig opnåelse bliver ikke på denne måde udjævnet og udlignet førend i har gennemgået den sidste kreds under livsforløbet i Havona. Siden mødes Paradisets indbyggere af nødvendigheden af at tilpasse sig til den personlige erfarings absonitte forskel som kun kan udjævnes gennem at man gruppevis opnår det ultimative, når det gælder skabende væseners status - syvende åndestadiets bestemmelse for de dødelige finalitere.

Dette er beretningen om de himmelske håndværkere, dette kosmopolitiske organ af udsøgte arbejdere, som gør så meget for at forskønne de arkitektoniske sfærer med de kunstneriske gengivelser af den guddommelige skønhed hos Skaberne i Paradiset.
              
   
 [Forfattet af en Ærkeengel i Nebadon.]

Publiceret 3 mars 2017

« prev top next »

Copyright 2015 Urantia Foundation

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login