URANTIA BOGEN - KAPITEL 26. CENTRALUNIVERSETS TJENENDE ÅNDER
SUPERNAFERNE er de tjenende ånder i Paradiset og centraluniverset; de er den højeste klasse i den laveste gruppe af den Uendelige Ånds børn - engleskarerne. Disse tjenende ånder møder man fra Paradisets Ø til verdnerne i tid og rum. Ingen større dele af den organiserede og beboede skabelse er uden deres tjenester.
1. DE TJENENDE ÅNDER
Englene er de tjenende åndemedarbejdere til de evolutionære og opstigende viljevæsener i hele rummet, og de er også kollegaer og arbejdskammerater til de højere skarer af sfærernes guddommelige personligheder. Englene af alle klasser er tydelige personligheder og højt individualiserede. De har alle en stor evne for påskønnelse af omvekslingsledernes virkefelter. Sammen med Rummets Budbringerskarer tilbringer de tjenende ånder perioder af hvile og omveksling; de har en meget selskabelig natur og deres associative kapacitet overstiger langt menneskenes.
De tjenende ånder i storuniverset klassificeres som følger:
1. Supernafer.
2. Sekonafer.
3. Tertiafer.
4. Omniafer.
5. Serafer.
6. Keruber og Sanober.
7. Mellemvæsener.
De enkelte medlemmer af engleklasserne er ikke helt stationære i spørgsmålet om personlig status i universet. Engle af visse klasser kan blive Paradisledsagere for en periode, en del bliver Himmelske Registratorer, andre stiger op til rækken af de Tekniske Rådgivere. Visse af keruberne kan stræbe efter status og skæbne som seraf, mens evolutionære serafer kan nå op til Guds opstigende Sønners åndelige niveauer.
De syv åbenbarede klasser af tjenende ånder grupperes for præsentation i overensstemmelse med deres funktioners største betydning for opstigende dødelige:
1. De tjenende ånder i centraluniverset. De tre klasser af supernafer tjener i Paradis-Havonasystemet. Første gradens eller Paradissupernaferne skabes af den Uendelige Ånd. Den anden og tredje gradens klasser som tjener i Havona er henholdsvis efterkommere af Mesterånderne og Kredsløbs Ånderne.
2. De tjenende ånder i superuniverserne - sekonaferne, tertiaferne og omniaferne. Sekonaferne, de Afspejlende Ånders børn, tjener i forskellige opgaver i de syv superuniverser. Tertiaferne, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd, bliver til sidst dedikeret forbindelsestjenesten hos Skabersønnerne og Dagenes Ældste. Omniaferne skabes i fællesskab af den Uendelige ånd og de Syv Højeste Udøvere, og de fungerer udelukkende som tjenere hos de sidstnævnte. Diskussionen om disse tre klasser er temaet for en efterfølgende beretning i denne serie.
3. De tjenende ånder i lokaluniverserne omfatter seraferne og deres assistenter keruberne. Med disse afkom til en Universets Moderånd har de dødelige opstigende deres første kontakt. Mellemvæsenerne, som er født i de beboede verdner, hører ikke rigtig til de egentlige engleklasser selvom de ofte funktionelt grupperes blandt de tjenende ånder. Beretningen om dem præsenteres sammen med en redegørelse om serafer og keruber i de kapitler som handler om anliggenderne i jeres lokalunivers.
Alle engleskarernes klasser helligere sig til de forskellige universopgaver og tjener på en eller anden måde de himmelske væseners højere klasser, men det er supernaferne, sekonaferne og seraferne som i store antal anvendes for at fremme den progressive perfektions opstigningsplan for tidens børn. Når de tjenestegør i centraluniverset, i superuniverserne og i lokaluniverserne udgør de den ubrudte kæde af åndeministre som den Uendelige Ånd har tilvejebragt for at hjælpe og vejlede alle som stræber efter at nå frem til den Universelle Fader gennem den Evige Søn.
Supernaferne er kun begrænset i deres ”åndepolaritet” hvad angår en fase af deres virke, den som er knyttet til den Universelle Fader. De kan arbejde enkeltvis undtagen når de direkte anvender Faderens eksklusive kredsløb. Når supernaferne befinder sig i styrkereceptionen direkte fra Faderen, må de frivilligt forene sig i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Sekonaferne er ligeledes begrænset, og må desuden arbejde i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Seraferne kan arbejde alene som uafhængige og lokaliserede personligheder; men de er kun i stand til at koble sig ind til kredsløbene når de er polariserede som forbindelsespar. Når sådanne åndevæsener forener sig som par siger man, at den ene er komplementær til den anden. Komplementære forhold kan være midlertidige, de er ikke nødvendigvis af bestående natur.
Disse strålende lysvæsener opretholder livet med direkte indtagelse af åndelig energi fra de primære kredsløb i universet. De dødelige på Urantia opnår deres lysenergi gennem lysets inkarnation i planteriget, men engleskarerne er kredsløbs-tilkoblet, de ” har mad som i ikke ved noget om”. De tager også del i de storslået Treenighedens Undervisende Sønners cirkulerende undervisning; de har en måde at tage imod viden og indhente visdom som meget ligner deres fremgangsmåde for assimilation af livsenergierne.
2. DE MÆGTIGE SUPERNAFER
Supernaferne er dygtige ministre for alle typer af væsener som opholder sig i Paradiset og i centraluniverset. Disse høje engle skabes i tre hovedklasser: første, anden og tredje gradens supernafer.
Supernaferne af første graden er efterkommere udelukkende til Samskaberen. De deler deres tjeneste omtrent ligelig mellem visse grupper af Paradismedborgere og de stadig voksende korps af opstigningspilgrimme. Disse engle på den evige Ø er meget effektive til at fremme den væsentlige træning af begge grupper af indbyggere i Paradiset. De bidrager med meget som er nyttigt for den gensidige forståelse mellem disse to unikke klasser af universets skabninger - den ene repræsenterende den højeste type af guddommelig og perfekt viljevæsen, den anden repræsenterende den fuldkomne evolution af den laveste type af viljevæsen i hele universet af universer.
Det arbejde som supernaferne af første graden udfører, er så unikt og særpræget, at det skal behandles særskilt i den efterfølgende beretning.
Supernaferne af anden graden er ledere for de opstigende væseners anliggender på de syv kredse i Havona. De er ligeledes beskæftiget med at støtte undervisningen af de talrige klasser af Paradismedborgere som under lange perioder opholder sig på verdenskredsløbene i den centrale skabelse, men vi må ikke diskutere denne fase af deres tjeneste.
Der findes syv typer af høje engle, hver og en med oprindelse i en af de Syv Mesterånder og i natur er i overensstemmelse med denne. Kollektivt skaber de Syv Mesterånder mange forskellige grupper af unikke væsener og enheder, og de enkelte medlemmer i hver sådan en gruppe er forholdsvis ensartet i deres natur. Men når disse selvsamme Syv Mesterånder skaber individuelt er de klasser, som det altid resultere i syvfoldige i deres natur; børnene til hver Mesterånd ligner naturen hos deres skabere og er som følge heraf forskellig fra hverandre. Dette er oprindelsen af supernaferne af anden graden, og englene af alle syv skabte typer tjenestegør i alle aktivitetskanaler som er åbne for hele deres klasse, hovedsaglig på de syv kredse i det centrale og guddommelige univers.
Hver og en af de syv planetariske kredse i Havona står under direkte tilsyn af en af de Syv Kredsløbs Ånder, som selv er en kollektiv - og nogenlunde ensartet - skabelse af de Syv Mesterånder. Skønt de i deres natur ligner den Tredje Kilde og Center var disse syv assisterende Ånder i Havona ikke en del af det oprindelige universmønster. De begyndte at fungere efter den oprindelige (evige) skabelse men langt før Grandfandas tid. De kom utvivlsomt til syne som Mesteråndernes skabende reaktion på det Højeste Væsens pludselig opstående formål, og de befandt sig værende i tjeneste efter at storuniverset var organiseret. Den Uendelige Ånd og alle hans skabende medarbejdere, synes som universelle koordinatorer, at være rigelig begavet med evnen til at komme med egnede skabende reaktioner på de samtidige udviklingsfænomener i de erfaringsmæssige Guddomme og de udviklende universer.
Supernaferne af tredje graden har deres oprindelse i disse Syv Kredsløbs Ånder. Hver og en af dem, på de enkelte kredse i Havona, får af den Uendelige Ånd evnen til at skabe et tilstrækkeligt antal høje supernafiske ministre af tredje graden for at tilfredsstille behovet i centraluniverset. Mens Kredsløbs Ånder produceret forholdsvis få af disse tjenende engle før tidens pilgrimme ankom til Havona, så påbegyndte de Syv Mesterånder ikke deres skabelse af anden gradens supernafer før Grandfanda var landet. Som den ældste af de to klasser, skal supernaferne af tredje graden, derfor behandles først.
3. TREDJE GRADENS SUPERNAFER
De Syv Mesterånders tjenere er specialistengle på de forskellige kredse i Havona, og deres tjeneste strækker sig til både de opstigende pilgrimme fra tiden og de nedstigende pilgrimme fra evigheden. I de en milliard studieverdner i den perfekte centrale skabelse er jeres supernafiske medarbejdere af alle klasser fuldt synlige for jer. Der vil i alle være i den højeste betydning broderlige og forstående væsener med gensidig kontakt og sympati. I vil også genkende og omgås inderligt med de nedstigende pilgrimme. Paradismedborgerne som rejser gennem disse kredsløb indefra udad, ankommer til Havona gennem styreverden på den første kreds og fortsætter udad til den syvende.
De opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser rejser gennem Havona i modsat retning. De ankommer til styreverden på den syvende kreds og fortsætter indad. Der findes ingen tidsbegrænsning for de opstigende væseners fremgang fra verden til verden og kredsløb til kredsløb, ligesom der ikke findes noget konkret tidsramme som vilkårligt er angivet for beboelsen i morontiaverdnerne. Men mens tilstrækkelig udviklede individer kan fritages fra ophold i en eller flere af uddannelsesverdnerne i lokaluniverset så kan ingen pilgrimme undgå at rejse gennem alle syv Havona kredsløb af fremadskridende åndeliggørelse.
Det korps af tredje gradens supernafer primært er forordnet til tjeneste af pilgrimmene fra tiden klassificeres som følger:
1. Harmonivejlederne. Det bør være indlysende, at en eller anden form af koordinerende indflydelse må være nødvendig, selv i et perfekt Havona for at opretholde systemet og garantere harmonien i alt arbejdet med at forberede pilgrimmene fra tiden for deres opnåelse i Paradiset. Dette er den virkelige opgave for harmonivejlederne - at sikre, at alting løber smidigt og hurtigt. De fremkommer på den første kreds, tjener overalt i Havona, og deres tilstedeværelse på kredsene betyder, at intet muligvis kan gå galt. Deres store evne til at koordinere en stor mængde forskellige aktiviteter som involverer personligheder af forskellige klasser - endda på flere niveauer - gør det muligt for disse supernafer at være til hjælp hvor og når det er nødvendigt. De bidrager enormt til den gensidige forståelse mellem pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden.
2. De Ledende Registratorer. Disse engle skabes på det andet kredsløb men virker overalt i centraluniverset. De registrerer optegnelserne i tre eksemplarer og ekspederer dem i Havonas konkrete arkiv, i deres klassers åndelige arkiv og i Paradisets formelle register. Desuden sender de automatisk meddelelse til Paradisets levende bibliotek, kundskabsvogterne af supernafernes første grad, om de vigtigste hændelser som er sand-viden.
3. Informations udsenderne. Børnene til den tredje kreds Ånd fungerer overalt i Havona selvom de officielt er stationeret på planet nummer halvfjerds i den yderste cirkel. Disse teknikkens mestre er modtagere og afsendere af informationsudsendelser i den centrale skabelse, og de styrer rum rapporterne om alle guddomsfænomener i Paradiset. De kan anvende alle grundlæggende kredsløb i rummet.
4. Budbringerne har deres oprindelse på kreds nummer fire. De gennemrejser Paradis-Havonasystemet som bærere af alle meddelelser som kræver personlig transmission. De tjener deres kammerater, de himmelske personligheder, paradispilgrimmene og selv de opstigende sjæle fra tiden.
5. Informationskoordinatorerne. Disse tredje gradens supernafer, børn til den femte Kredsløbs Ånd, er altid vise og sympatiske initiativtagere af broderlig association mellem de opstigende og de nedstigende pilgrimme. De tager hånd om alle indbyggerne i Havona, i særdeleshed om de opstigende, gennem vedvarende at holde dem informerede om hændelserne i universernes univers. I kraft af deres personlige kontakter med informationsudsenderne og afspejlerne får disse ”levende aviser” i Havona er øjeblikkelig fortrolig med alle informationer som går ud over det omfattende nyheds kredsløb i centraluniverset. De samler information med Havonas grafiske metode, hvilket gør det muligt for dem automatisk at modtage lige så meget information på en time af Urantia tid som det ville tage et tusinde år med jeres hurtigste telegrafteknologi.
6. Transportpersonlighederne. Disse væsener, som har deres oprindelse på kredsløb nummer seks, virker sædvanligvis fra planet nummer fyrre på den yderste kreds. Det er dem som transporterer de skuffede kandidater bort som forbigående mislykkes deres guddomseventyr. De er klar til at betjene alle som må komme og gå i deres tjeneste i Havona og som ikke selv kan rejse i rummet.
7. Reservekorpsene. Variationerne i arbejdet med de opstigende væsener, Paradispilgrimmene og andre klasser af væsener som opholder sig i Havona gør det nødvendigt at opretholde disse reserver af supernafer i styreverden i den syvende cirkel, hvor de har deres oprindelse. De skabes uden speciel hensigt og er kompetente til at rykke ind i tjeneste i de mindre krævende faser af alle opgaver som hører til deres supernafiske medarbejdere af tredje graden.
4. ANDEN GRADENS SUPERNAFER
Supernaferne af anden graden er ministre på de syv planetariske kredsløb i centraluniverset. En del af dem er engageret i at betjene pilgrimmene fra tiden, og halvdelen af hele deres klasse er forordnet til uddannelse af Paradispilgrimmene fra evigheden. Disse Paradismedborgere ledsages også, under deres pilgrimsfærd gennem kredsløbene i Havona, af frivillige fra de Dødeliges Finalitkorps, et arrangement, som har været i kraft siden den første finalitgruppe blev fuldført.
I overensstemmelse med deres periodiske opgave med at tage sig af de opstigende pilgrimme arbejder anden gradens supernafer i følgende syv grupper:
1. Pilgrims hjælpere.
2. Højestehedens vejledere.
3. Treenighedens vejledere.
4. Sønfindere.
5. Faderens vejledere.
6. Rådgivere og konsulenter.
7. Hvilens fuldbyrdere.
Hver og en af disse arbejdsgrupper består af engle af alle syv skabende typer, og en pilgrim fra rummet vejledes altid af en anden gradens supernaf med oprindelse i den Mesterånd som styrer det superunivers hvor pilgrimmen er født. Når I dødelige på Urantia når frem til Havona vil I helt sikkert blive vejledt af supernafer hvis skabende natur - ligesom jeres egen udviklede natur - nedstammer fra Mesterånden i Orvonton. Og da jeres vejler nedstammer fra Mesterånden i jeres eget superunivers er de specielt kvalificerede til at forstå, trøste og hjælpe jer i alle jeres anstrengelser for at opnå Paradisets perfektion.
Pilgrimmene fra tiden transporteres forbi Havonas mørke gravitationslegemer til det ydre planetariske kredsløb af transportpersonlighederne blandt første gradens sekonafer, som virker ud fra hovedkvartererne i de syv superuniverser. En majoritet, men ikke alle, af de serafer som tjener på planeterne og i de lokale universer og som er blevet akkrediteret for opstigning til Paradiset vil tage afsked med deres dødelige kammerater før den lange rejse til Havona og påbegynder straks en lang og intensiv træning for himmelske opgaver, og forventer som serafer, at opnå perfekt eksistens og højeste tjeneste. Og dette gør de, i håb om at blive genforenet med pilgrimmene fra tiden, for at kunne regnes blandt dem, som for evigt følger samme vej som sådanne dødelige som er nået frem til den Universelle Fader og er blevet forordnet til Finalitkorpset med dets uafslørede tjeneste.
Pilgrimmene lander på modtagelsesverden i Havona, styreverden på det syvende kredsløb, udrustet med kun en slags fuldkommenhed: formålets fuldkommenhed. Den Universelle Fader har påbudt ” Vær fuldkomne, således som jeg er fuldkommen.” Dette er den forbløffende indbydelse og befaling som er udsendt til de finite børn i verdnerne i rummet. Kundgørelse af denne formaning har sat hele skabelsen i bevægelse i den fælles stræben hos de himmelske væsener for at hjælpe til med at opfylde og virkeliggørelse denne utrolige befaling fra den Første Store Kilde og Center.
Når du takke været alle de hjælpende skarers tjeneste, som indgår i den universelle overlevelsesplan, endelig afleveres i modtagelsesverden i Havona, ankommer du med kun en slags fuldkommenhed - formålets fuldkommenhed. Dit formål har været grundigt prøvet, din tro er testet. Du er kendt for at kunne tåle skuffelser. Ikke engang fejltagelsen til at skelne den Universelle Fader kan ryste troen eller alvorligt forstyrre tilliden hos en opstigende dødelig som har gennemgået den erfaring, som alle må gennemgå for at nå frem til de perfekte sfærer i Havona. På den tid hvor du når Havona er din oprigtighed blevet ophøjet. Formålets fuldkommenhed og længselens guddommelighed sammen med troens urokkelighed har sikret din indtrædelse i evighedens stabiliserede boliger; din frigørelse fra tidens usikkerhed er fuldstændig og afsluttet, og nu må du stå ansigt til ansigt med Havonas problemer og Paradisets uendeligheder for at modtage det, for hvilket du så længe har været uddannet i under de erfaringsmæssige tidsepoker i verdnernes skoler i rummet.
Troen har vundet for den opstigende pilgrim en formålets fuldkommenhed, som giver tidens børn adgang til evighedens porte. Nu må pilgrimmenes medhjælpere påbegynde arbejdet med at udvikle denne fuldkommenheds forståelse og den opfattelsens teknik som er så uundværlig for Paradisets perfektion af personlighed.
Evnen til at forstå, er den dødeliges pas til Paradiset. Villighed til at tro er nøglen til Havona. Accepteringen af sønskab, samarbejde med Retteren i menneskets indre, er prisen for evolutionær overlevelse.
5. PILGRIMMENES HJÆLPERE
De første af de syv grupper af anden gradens supernafer som træffes er pilgrimmenes hjælpere, disse væsener med hurtig opfattelse og åbenhjertig sympati som byder velkommen til de meget berejste opstigende fra rummet til de stabiliserende verdner og den velordnet organisation i centraluniverset. Samtidig påbegynder disse høje ministre deres arbejde for paradispilgrimmene fra evigheden, af hvilken den første landede i på den inderste Havona kreds styreverden parallelt med at Grandfanda landede på styreverden i den yderste kreds. Tilbage i disse for længst svundne dage mødtes pilgrimmene fra Paradiset og pilgrimmene fra tiden for første gang i modtagelsesverden i kredsløb nummer fire.
Disse pilgrimshjælpere, som tjenestegør i Havona verdnernes syvende cirkel, udfører deres arbejde for de opstigende dødelige i tre hovedgrupperinger. Den første: den højeste forståelse af Paradistreenigheden; den anden: den åndelige forståelse af partnerskabet mellem Fader og Søn; den tredje: den intellektuelle opfattelse af den Uendelige Ånd. Hver og en af disse instruktionsfaser er inddelt i syv grene, hver og en omfattende tolv mindre grupperinger, som består af halvfjerds undergrupper hver, og hver og en af disse halvfjerds instruktioners undergrupperinger fremlægges inddelt i et tusinde klassificeringer. Mere detaljeret undervisning gives på de efterfølgende cirkler, men hovedindholdet af hvert Paradiskrav undervises af pilgrimmenes hjælpere.
Dette er altså den første eller elementære kursus som de i troen testede og meget berejste pilgrimme fra rummet stilles overfor. Men langt inden disse opstigende børn fra tiden nåede Havona, har de lært sig at feste på usikkerhed, at mæske sig af skuffelse, at henrykke sig over tilsyneladende nederlag, at styrkes i tilstedeværelse af vanskeligheder, at udvise ukueligt mod overfor ufatteligheden, og at udøve uovervindelig tro ved mødet med udfordringen fra det uforklarlige. For længe siden blev kampråbet for disse pilgrimme: ”I forbindelse med Gud er ingenting - absolut ingenting - umuligt.”
Der findes et definitivt krav til pilgrimmene fra tiden på hver cirkel i Havona, og mens hver pilgrim fortsætter under ledelse af supernafer som af naturen er afpasset til netop at hjælpe den omhandlende type af opstigende væsener, så er det kursus som må beherskes ganske ens for alle opstigende som når centraluniverset. Dette opnåelseskursus er kvantitativ, kvalitativ og erfaringsmæssig - intellektuel, åndelig og højest.
Tiden har næsten ingen betydning på cirklerne i Havona. På en begrænset måde påvirker den mulighederne for at avancere, men det opnåede resultat er det endelige og højeste testet. I samme øjeblik som din supernafiske ledsager bedømmer dig værende kompetent til at blive forflyttet indad til næste cirkel føres du frem foran de tolv adjudanter til den syvende Kreds Ånd. Her kræves det, at du klarer cirklens test som er bestemt af superuniverset for din oprindelse og systemet for din fødsel. Guddomsopnåelsen på denne cirkel sker i styreverden og består i den åndelige genkendelse og opfattelse af Mesterånden for den opstigende pilgrims superunivers.
Når arbejdet på den yderste cirkel i Havona er afsluttet og det givne kursus behersket tager pilgrimmenes hjælpere deres åndelige graduerede til styreverden på næste cirkel og overlader dem under beskyttelse af Højestehedens vejledere. Pilgrimmenes hjælpere dvæler altid et stykke tid for at hjælpe til med at gøre overflytningen både behagelig og givende.
6. HØJESTEHEDENS VEJLEDERE
De opstigende fra rummet betegnes som ”åndelige graduerede” når de overføres fra den syvende til den sjette cirkel og placeres under midlertidig overopsyn af Højestehedens vejledere. Disse vejledere bør ikke forveksles med de Gradueredes Vejledere, som hører til den Uendelige Ånds Højere Personligheder og som sammen med deres servitalmedarbejdere betjener både opstigende og nedstigende pilgrimme på alle kredse i Havona. Højestehedens vejledere fungerer kun på den sjette cirkel i centraluniverset.
Det er på denne cirkel at de opstigende opnår en ny indsigt om den Højeste Guddommelighed. Under deres lange karriere i de evolutionære universer har tidens pilgrimme erfaret en voksende viden om realiteten af en almægtig overvågning af skabelserne i tid og rum. Her på denne Havonakreds nærmer de sig mødet af centraluniversets kilde til enheden i tid og rum - Gud den Højestes åndelige virkelighed.
Jeg kan ikke rigtig forklare hvad som hænder på denne cirkel. Ingen personaliseret tilstedeværelse af Højesteheden kan spores af de opstigende. I visse henseende kompenserer nye forhold til den Syvende Mesterånd dette afsavn af kontaktmulighed til det Højeste Væsen. Men uanset vores manglende evne til at forstå selve teknikken, ser hver opstigende skabt væsen ud til at undergå en transformerende tilvækst, en ny integrering af bevidsthed, en ny åndeliggørelse af formålet, en ny sensitivitet for guddommelighed, hvilket næppe kan forklares tilfredsstillende uden at forudsætte det Højeste Væsens uåbenbarede aktivitet. For dem af os, som har observeret disse mystiske fænomener, ser det ud som om, at Gud den Højeste kærlighedsfuldt overdrager til sine erfaringsmæssige børn, helt ud til den yderste grænse for deres erfaringsmæssige kapacitet, de forhøjelser af intellektuel opfattelse, åndelig indsigt og personlighedsudstrækning som de vil få brug for, i alle deres anstrengelser med at gennemtrænge guddommelighedsniveauet af Højestehedens Treenighed for at nå frem til de evige og eksistentielle Guddomme i Paradiset.
Når Højestehedens vejledere anser deres elever som værende modne til at gå videre fører de dem frem foran en kommission af halvfjerds, en blandet gruppe, hvor medlemmerne tjener som eksaminatorer i styreverden af kredsløb nummer seks. Efter at pilgrimmene har tilfredsstillet denne kommission angående deres forståelse af det Højeste Væsen og Højestehedens Treenighed godkendes de for overføring til den femte kreds.
7. TREENIGHEDENS VEJLEDERE
Treenighedens vejledere er utrættelige ministre af tidens og rummets avancerede pilgrimme på Havona uddannelsens femte cirkel. De åndelige graduerede betegnes her som ”kandidater for guddomseventyret”, fordi det er på denne cirkel, hvor pilgrimmene under ledelse af vejledere til Treenigheden får avanceret undervisning om den guddommelige Treenighed - som forberedelse til forsøget på at genkende den Uendelige Ånds personlighed. Og her begynder pilgrimmene at opdage, hvad ægte studie og virkelig mental bestræbelse betyder, samtidig med at de begynder at skelne naturen af den endnu mere krævende og endnu mere besværlig åndelige anstrengelse som kræves for at møde kravet om det høje mål, som er sat for deres opnåelse i verdnerne i dette kredsløb.
Treenighedens vejledere er de mest trofaste og effektive, og hver pilgrim får den udelte opmærksomhed og nyder hele hengivenheden af en anden gradens supernaf som hører til denne klasse. Aldrig ville en pilgrim fra tiden finde den første tilnærmende person i Paradistreenigheden hvis det ikke fik hjælp og støtte af disse vejledere og skarer af andre åndelige væsener som er engagerede i at instruere de opstigende med hensyn til naturen af og teknikken i det forekommende guddomseventyr.
Efter afslutning af træningskursus på dette kredsløb tager Treenighedens vejledere deres elever til kredsens styreverden og præsenterer dem for en af de mange treenige kommissioner, som fungerer som eksaminatorer og godkender af kandidater for guddomseventyret. Disse kommissioner består af en repræsentant for finaliterne, en af lederne af adfærd fra klassen af første gradens supernafer og enten en Enlig Budbringer fra rummet eller en Treenigede Søn fra Paradiset.
Når en opstigende sjæl virkelig starter til Paradiset, er han kun ledsaget af en transittrio: den supernafiske cirkelledsager, den Graduerede Vejleder og den sidstnævntes allestedsnærværende servitalmedarbejder. Disse ekskursioner fra cirklerne i Havona til Paradiset er forsøgsrejser; de opstigende har endnu ingen status i Paradiset. De opnår ikke beboelsesstatus i Paradiset førend de har gennemgået den afsluttende hvile i tiden, efter at de har opnået den Universelle Fader og sidste afslutning af Havona kredsløbene. Ikke førend efter den guddommelige hvile kan de deltage i ”guddommelighedens væsen” og ”Højestehedens ånd” og således virkelig begynde at fungere indenfor evighedens cirkel og i Treenighedens nærværelse.
Den opstigendes ledsagere i transittrioen er ikke nødvendig for at han kan lokalisere den geografiske tilstedeværelse af Treenighedens åndelige stråleglans, snarere for at yde pilgrimmen al mulig hjælp i hans svære opgave med at opfatte, skelne og forstå den Uendelige Ånd tilstrækkelig for at udgøre en personlighedsgenkendelse. Enhver opstigende pilgrim i Paradiset kan skelne Treenighedens geografiske eller lokaliseret tilstedeværelse, den store majoritet er i stand til at kontakte Guddommenes intellektuelle virkelighed, i særdeleshed den Tredje Person, men alle kan ikke opfatte eller selv delvis forstå virkeligheden af Faderens og Sønnens åndelige tilstedeværelse. Endnu svære er selv den mindste åndelige forståelse af den Universelle Fader.
Sjældent hænder det, at søgningen efter den Uendelige Ånd ikke fuldbyrdes, og når det er lykkes for pilgrimmene i denne fase af guddomseventyret forbereder Treenigheds vejlederne deres transport til Sønfindernes tjeneste på den fjerde cirkel i Havona.
8. SØNFINDERNE
Den fjerde kreds i Havona kaldes blandt andet ” Sønnernes kreds”. Fra verdnerne på denne kreds begiver de opstigende pilgrimme sig til Paradiset for at opnå en indsigtsfuld kontakt med den Evige Søn, mens de nedstigende pilgrimme i verdnerne i denne kreds får en ny forståelse for Skabersønnernes natur og opgave i tid og rum. Der findes syv verdner i dette kredsløb, i hvilken Paradisets Mikaels reservekorps opretholder specielle service skoler for gensidig tjeneste for både de opstigende og de nedstigende pilgrimme; og det er i disse Mikael Sønnernes verdner som pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden opnår den første virkelige gensidige forståelse af hinanden. I mange henseender er erfaringerne på dette kredsløb de mest interessante under hele opholdet i Havona.
Sønfinderne er supernafiske ministre for de opstigende dødelige på det fjerde kredsløb. Foruden det almindelige arbejde med at forberede deres kandidater for en realisation om den Evige Søns Treenighedsforhold må disse Sønfindere instruere deres pilgrimme så udførligt, at det helt vil lykkes: for det første i en fyldestgørende åndelig opfattelse af Sønnen; for det andet i en tilfredsstillende personligheds genkendelse af Sønnen; for det tredje, i en korrekt skelnen mellem Sønnen og den Uendelige Ånds personlighed.
Efter opnåelsen af den Uendelige Ånd udføres der ikke flere eksamener. De indre cirklers tester udgøres af pilgrimskandidaternes præstationer mens de er omsluttet i Guddommens omfavnelse. Fremskridt afgøres udelukkende af individets åndelighed, og ingen andre end Guderne drister sig til at bedømme indholdet deraf. I tilfælde af svigt angives der aldrig nogen årsag, og kandidaterne irettesættes eller kritiseres heller ikke nogensinde eller deres forskellige lærere og vejledere. I Paradiset ses skuffelser aldrig som nederlag; udsættelse betragtes aldrig som skammeligt; tilsyneladende manglende succes i tiden sammenblandes aldrig med betydningsfulde forsinkelser i evigheden.
Det er ikke mange pilgrimme som oplever forsinkelsen af tilsyneladende manglende succes i guddomseventyret. Næsten alle opnår den uendelige Ånd, skønt det nogle gange sker, at en pilgrim fra superunivers nummer et ikke lykkes ved første forsøg. De pilgrimme som opnår Ånden mislykkes sjældent med at finde Sønnen; af dem som virkelig mislykkes i det første eventyr nedstammer næsten alle fra superuniverserne nummer tre og fem. En stor majoritet af dem som mislykkes i første eventyr med at finde Faderen; efter at have fundet både Ånden og Sønnen, kommer fra superunivers nummer seks, skønt nogle få fra nummer to og tre ligeledes er uheldige. Og alt dette synes tydeligt at indikere at der findes nogle gode og tilfredsstillende årsager til disse tilsyneladende manglende succeser; i virkeligheden bare uundgåelige forsinkelser.
De kandidater for guddomseventyret som har lidt nederlag henføres til forvaltningsområdet for opgavelederne, en gruppe af første gradens supernafer, og sendes tilbage til arbejdet i verdnerne i rummet for en periode af ikke mindre end tusinde år. De vender aldrig tilbage til deres fødsels superunivers, men altid til den superskabelse som er mest gunstig for deres omskoling som forberedelse for det andet guddomseventyr. Efter denne tjeneste vender de på eget initiativ tilbage til den yderste kreds i Havona, eskorteres umiddelbart til den cirkel hvor deres livsforløb blev afbrudt og genoptager straks deres forberedelser for guddomseventyret. Aldrig mislykkes det anden gradens supernafer ved det andet forsøg med at føre deres pilgrimme frem til succes, og samme supernafiske ministre og andre vejledere har altid hånd om disse kandidater under dette andet eventyr.
9. FADERENS VEJLEDERE
Når pilgrimmens sjæl opnår den tredje cirkel i Havona kommer vedkommende under formynderskab af Faderens vejledere, de ældre, højt udlærte og mest erfarne supernafiske ministre. I verdnerne i dette kredsløb opretholder Faderens vejledere visdomsskoler og tekniske højskoler, hvor alle væsener bosat i centraluniverset tjener som lærere. Ingenting negligeres, som kan være til nytte for et væsen fra tiden i vedkommendes transcendente eventyr i at opnå evigheden.
Opnåelsen af den Universelle Fader er passet til evigheden, trods de tilbageværende kredsløb som skal passeres. Det er derfor en betydningsfuld hændelse i styreverden i cirkel nummer tre når transittrioen forkynder at det sidste vovestykke i tiden står foran sin begyndelse; at endnu et skabt væsen fra rummet søger indtrædelse til Paradiset gennem evighedens porte.
Tidens prøvelse er næsten slut, løbet for at vinde evigheden er næsten overstået. Usikkerhedens dage går mod deres ende; fristelsen til tvivl er forsvindende; påbuddet om at være fuldkommen er blevet adlydt. Fra selve bunden af den intelligente tilværelse har tidens væsen med materiel personlighed steget op langs de evolutionære sfærer i rummet og således bevist at opstigningsplanen er gennemførlig, samtidig som vedkommende for altid har demonstreret retskaffen og retfærdighed i den Universelle Faders befaling til sine ydmyge væsener i verdnerne: ”Vær perfekt, således som jeg er perfekt.”
Skridt for skridt, liv for liv, verden efter verden er opstigningskarrieren mestret, og Guddommens mål opnået. Overlevelsen er komplet i fuldkommenhed, og perfektion er fyldt af guddommelighedens højestehed. Tiden går tabt i evigheden, rummet forsvinder i en tilbedende identifikation og harmoni med den Universelle Fader. Informationsudsendelserne fra Havona signalerer fra de ærerige rumrapporter, den gode nyhed, at sandelig er de samvittighedsfulde væsener af dyrisk natur og materiel oprindelse gennem evolutionær opstigning, i virkeligheden og for evigt blevet Guds perfektioneret Sønner.
10. RÅDGIVERNE OG KONSULENTERNE
De supernafiske rådgivere og konsulenter på den anden cirkel er instruktører for tidens børn med hensyn til evighedens livsforløb. Opnåelsen af Paradiset medfører ansvar af en ny og højere klasse, og opholdet på den anden cirkel byder på rigelige muligheder for at tage del i de hjælpsomme råd fra disse hengivne supernafer.
De, for hvem det ikke lykkes ved første forsøg at opnå Guddommen, flyttes frem fra den cirkel hvorpå de mislykkes direkte til den anden cirkel inden de sendes tilbage til superuniverstjeneste. Således tjener rådgiverne og konsulenterne også som rådgivere og trøstere for disse skuffede pilgrimme. De har netop mødt deres største skuffelse, som ikke på nogen måde adskiller sig - andet end i opfang - fra den lange liste af lignende erfaringen langs hvilken de er klatret som på en stige fra kaos til herlighed. Det er disse som har tømt det erfaringsmæssige bærer til sidste dråbe, og jeg har observeret, at de midlertidigt vender tilbage i tjeneste til superuniverserne som den højeste type af kærlighedsfulde ministre for tidens og de tidsmæssige skuffelsers børn.
Efter et langt ophold på kredsløb nummer to eksamineres de skuffede pilgrimme af perfektionens råd som samles i denne cirklens styreverden, og de får bekræftelse på at de har bestået prøven i Havona; og dette giver dem, hvad angår den ikke åndelige status, samme stilling i tidens universer som om de faktisk havde lykkes i guddomseventyret. Disse kandidaters ånd var helt acceptable; deres manglende succes var indbygget i en eller anden fase af deres teknik til at nærme sig eller i en eller anden del af deres erfaringsmæssige baggrund.
De føres siden af cirklens rådgivere frem foran opgavelederne i Paradiset og tilbagesendes til tjeneste i tiden i verdnerne i rummet, og de rejser med fryd og glæde til opgaverne fra tidligere dage og tidsaldre. En senere dag skal de vende tilbage til cirklen for deres største skuffelse og på ny forsøge sig på guddomseventyret.
For de pilgrimme som det er lykkes for på den anden cirkel er stimulansen fra den evolutionære usikkerhed overstået, men den evige opgaves eventyr er endnu ikke begyndt; og samtidig med at opholdet på denne cirkel er helt behageligt og i højeste grad givende, så savnes noget af den forventningsfulde entusiasme fra de tidligere cirkler. Mange er de pilgrimme som i en sådan stund med en glædesfyldt misundelse ser tilbage på den lange, lange kamp og virkelig ønsker, at de på en eller anden måde kunne rejse tilbage til verdnerne i tiden og begynde alting på ny igen, præcis som i dødelige, når alderdommen nærmer sig, blandt andet ser tilbage på kampene i de unge år og svundne tider og ærligt ønsker, at I kunne leve jeres liv endnu engang.
Men gennemkrydsningen af den inderste cirkel ligger lige foran, og snart derefter er den sidste transitsøvn til ende og det evige livsforløbs nye eventyr begynder. Rådgiverne og konsulenterne på denne anden cirkel indleder forberedelsen af deres pilgrimme for denne store og afsluttende hvile, den uundgåelige søvn som altid indtræder mellem de stadier som indebærer adskilte epoker i opstigningsforløbet.
Når de opstigende pilgrimme, som er nået frem til den Universelle Fader, fuldbyrder deres erfaring på den anden cirkel, udfærdiger deres altid nærværende Gradueredes Vejleder den ordre, som giver dem tilladelse til den afsluttende cirkel. Disse vejledere fører personlig deres pilgrimme til den inderste cirkel og overlader dem der til pleje hos hvilens fuldbyrder, de sidste af de klasser af anden gradens supernafer som er forordnet til at tage hånd om pilgrimmene fra tiden på verdenskredsene i Havona.
11. HVILENS FULDBYRDER
Meget af en opstigendes tid på den sidste kreds helliges til fortsættelse af studier af de nære forestående problemer i forbindelse med ophold i Paradiset. En omfattende skare af forskellige væsener, de fleste uåbenbarede, er permanente eller midlertidige indbyggere på denne inderste ring af verdner i Havona. Og blandingen af disse mangfoldige typer udstyrer de supernafiske hvilens fuldbyrder med en omgivelse rig på forskellige situationer, som de effektivt udnytter for at fremme undervisningen af de opstigende pilgrimme, i særdeleshed med tanke på tilpasningsproblemet til de mange grupper af væsener som de snart kommer til at møde i Paradiset.
Blandt dem som opholder sig på denne inderste kreds er de Sønner som de skabte har treenigede. Supernaferne af første og anden gradens er de almindelige beskyttere af disse sønners fælles korps, som inkluderer de treenigede efterkommere til de dødelige finaliter og lignende afkom til Paradismedborgerne. Visse af disse sønner er omfavnet af Treenigheden og tjenstdygtige i superuniverserne, andre er forordnet til forskellige opgaver, men den største majoritet samles sammen i et fælles korps i de perfekte verdener i den inderste kreds i Havona. Her forberedes de under supernafernes overvågning for noget fremtidigt arbejde af et specielt og navnløs korps af høje Paradismedborgere, som før Grandfandas tid, virkede som første udøvende assistenter til Dagenes Evige. Der findes mange grunde til at antage, at disse to unikke grupper af treenigede væsener kommer til at arbejde sammen i den fjerntliggende fremtid, ikke mindst på grund af deres fælles skæbne i at tilhøre reserverne i Paradisets Treenigede Finalitkorps.
På den inderste kreds omgås både de opstigende og de nedstigende pilgrimme med hinanden og med de sønner som de skabte væsener har treenigede. Ligesom deres forældre, så har disse sønner også stor nytte af at associeres med hinanden, og det er supernafernes specielle opgave, at understøtte og forsikre den gensidige omgang mellem de sønner som er treenigede af de dødelige finaliter og de som er treenigede af Paradismedborgerne. De supernafiske hvilens fuldbyrder, er ikke så meget impliceret i deres uddannelse som med at fremme deres forstående samvær med forskellige grupper.
De dødelige har fået befalingen fra Paradiset ”Vær perfekt, således som Faderen i Paradiset er perfekt.” Til disse treenigede sønner i deres fælles korps ophører de overvågende supernafer aldrig med at forkynde: ”Vær forstående mod jeres opstigende brødre, således som Paradisets Skabersønner kender og elsker dem.”
Det dødelige væsen må finde Gud. Skabersønnen ophører aldrig med at søge førend han finder mennesket - det laveste viljevæsen. Udover al tvivl, så forbereder Skabersønnerne og deres dødelige børn sig på en eller anden fremtidig og ukendt universtjeneste. Begge gennemrejser hele den erfaringsmæssige universets skala og undervises og træner på denne måde for deres evige opgave. Overalt i universerne sker denne blanding af det menneskelige og det guddommelige, sammenfletningen af skabte og Skaber. Tankeløse dødelige har henvist til manifestation af guddommelig barmhjertighed og omsorgsfuldhed, i særdeleshed mod de svage og på vegne af de trængende, som tegn på en antropomorfisk menneskelignende, Gud. Hvilken fejltagelse! Hellere burde sådanne ytringer af barmhjertighed og fordragelighed af menneskevæsnerne tages som bevis for, at det dødelige menneske bebos af den levende Gudens ånd, at den skabte, når alt kommer til alt, er guddommeligheds motiveret.
Nær afslutningen af opholdet på den første cirkel træffer de opstigende pilgrimme for første gang hvilens anstifter fra supernafernes første klasse. Det er Paradisets engle som kommer ud for at hilse velkommen til dem som står ved tærsklen til evigheden og for at afslutte deres forberedelse til overgangssøvnen til den sidste opstandelse. Du er i virkeligheden ikke et paradisets barn førend du har gennemkrydset den inderste cirkel og oplevet opstandelsen i evigheden fra den sidste søvn i tiden. De fuldkomne pilgrimme begynder denne hvile, falder i søvn, på den første cirkel i Havona, men de vågner op på Paradisets strande. Af alle som stiger op til den evige Ø er det kun dem som lander på denne måde, som er evighedens børn; de andre rejser dertil som besøgende, som gæster uden beboelsesstatus.
Og nu, da jeres livsforløb i Havona når sit højdepunkt, når I dødelige falder i søvn på den inderste kreds styreverden, går I ikke alene til hvile som I gjorte I jeres oprindelsesverden, når I lukkede øjnene i den kropslige dødens naturlige søvn, eller som da I indtrådte i den lange transitdvale som forberedelse for rejsen til Havona. Nu når I forbereder jer på opnåelses hvile får I ved jeres side jeres langvarige ledsager fra den første cirkel, den majestætiske hvilens fuldbyrder som forbereder sig til at gå i hvile som et med jer, som en garanti fra Havona om at jeres overgang er fuldbyrdet og at I kun afventer at se frem mod fuldkommenhedens sidste afpudsning.
Jeres første overgang var virkelig døden, jeres anden en ideal søvn, og nu er den tredje forvandling den sande hvile, tidsaldrenes afkobling.
[Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]
Publiceret 15 januar 2017